I Aarhus gik man fra sandbund til stenrev: EU-direktiv sætter grænser for fremtidig genopretning

EU-direktiv fra 2021 gør det svært at få godkendelse til oprettelsen af nye stenrev. Det kunstige stenrev ud for Aarhus Ø er eksemplet på et stenrev, som ville være svært at placere samme sted i dag.

Af Frederik Østergaard og Tobias Nis Johannesen

For enden af Aarhus Ø kan man på en decemberdag høre vindens piben om hjørnerne. Det er otte grader, men med vinden og det lette regnvejr bliver man glad for sin jakke.  

Selv om det er til at overse, ligger her et af Aarhus’ mest synlige havmiljøprojekter. Enkelte steder kan man se det titte op over vandoverfladen, men dykker man ned under vandet, kan man se meget mere af de 5.600 tons sten, der ligger derude.  

EU-direktiv ændrer kravene til naturgenopretning 

Grundet et retningsskift i EU’s havstrategirammedirektiv i 2021, vil stenrev som det ved Aarhus Ø være sværere at få godkendelse til i dag.  

Under direktivet skal det dokumenteres, at der på lokationen tidligere har været et stenrev, for at kunne etablere et nyt.  

Problemet er, at der siden 1800-tallet og frem til 1990 er blevet stenfisket uden krav om dokumentation. Der findes derfor i mange tilfælde ikke belæg for, hvor og hvor meget der er blevet stenfisket i et givent område.  

Derfor er det i dag sværere at få godkendt borgernære projekter som det ved Aarhus Ø.  

Stenrevet ved Aarhus Ø blev anlagt af Aarhus Kommune, Danmarks Naturfredningsforening i Aarhus og Lighthouse Group. Stenene er lagt ud i tre omgange, første gang i 2013 og færdiggjort i 2022. 

Hvad er stenfiskeri? 
Stenfiskeri er, når man fjerner sten fra stenrev for at bruge dem til kystsikring, havnemoler og byggeri. Det kan være hele stenrev eller blot de største sten der er blevet fjernet.  
Problemer ved at fjerne stenrev er, at det går ud over fiskebestanden og biodiversiteten. De huledannende stenrev er et ideelt sted for alger at leve og fisk at jage og gemme sig.  
Stenfiskeri har foregået siden 1800-tallet, men var på sit højeste i 1960’erne og 70’erne. Det blev forbudt i 2009.  
Stenfiskeri foregik på sit højdepunkt skibsmonterede med kraner og en dykker gik på bunden, der satte en stor tang om stenene, hvorefter de blev hejst op i skibet.  
 
Kilder: 
DTU Aqua, Hans Schmidt-Nielsen Karsten Dahl og tidligere stenfisker Hans Valentin Christensen.  

Tilgængelighed og formidling trumfer  

I den stride decembervind står Niels Krogh Nielsen. Han er chefguide hos Aarhus Searangers, og leder ofte sine oplevelsesture hen over revet. Derfor oplever han i sommerhalvåret dagligt, hvordan området bruges af byens beboere. Ifølge Niels Krogh Nielsen er stenrevet her vigtigt, fordi det er så tilgængeligt: 

“Stenrev bringer liv, der kan ses og opleves af mennesker. Livet i sandbund kan ikke opleves på samme måde.” 

Niels Krogh Nielsen har ti års erfaring med formidle viden om Aarhus Bugten. Foto: Frederik Østergaard 

At byens borgere kan opleve den slags havmiljø på tæt hold, mener Niels Krogh Nielsen er en nødvendighed i tider, hvor havmiljøet har behov for hjælp. 

“Mennesker er grunden til det dårlige havmiljø. Derfor skal befolkningen også opleve revet, så de kan blive forelsket i livet under havoverfladen,” forklarer Niels Krogh Nielsen. 

Bevidsthed om projektets formål 

I 2021 blev EU’s havstrategirammedirektiv revideret for at øge beskyttelsen af havmiljøet.  

Her blev det indført, at man på landsplan ikke må ødelægge mere end to procent af den eksisterende natur, når man genopretter forhenværende natur. Det gælder også ved oprettelse af nye stenrev. 

“Der er kommet mere fokus på, at man skal være bevidst om, at man laver genopretning eller naturforbedring,” siger Torben Ankjærø, der er biolog og havmiljøkoordinator for Det Østjyske Havsamarbejde.  

Det Østjyske Havsamarbejde er en sammenslutning af syv østjyske kommuner, heriblandt Aarhus, der varetager havmiljøets interesser. 

Torben Ankjærø skelner mellem at genetablere tidligere rev, hvor man kan dokumentere dem historisk og det at skabe nye rev, hvor man ikke har samme dokumentation. 

Han forklarer, at der hos Miljøstyrelsen er blevet strammet op. Hvis et genopretningsprojekt skal godkendes, skal det dokumenteres kunne grundigt: 

“Det er ofte en meget stor opgave at dokumentere, og dette er i dag en reel hindring for gennemførsel af mange stenrevsprojekter.”  

Karsten Dahl ser hellere man prioriterer kendte stenrev 

Karsten Dahl, der er seniorrådgiver ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, forklarer, hvorfor man ifølge EU-direktivet, skal genoprette og ikke blot oprette.  

“Hvis man blot lægger sten ud på en sandbund, så er det imod ånden i direktivet,” siger Karsten Dahl.   

I praksis prøver direktivet at undgå, at der bliver etableret stenrev steder, hvor der ikke er, eller historisk har været et.  

“Når man etablerer et stenrev et sted, hvor der historisk ikke har været et, er det på bekostning af det eksisterende habitat,” siger Karsten Dahl.  

Karsten Dahl påpeger, at selv om sandbund kan synes uden liv, er der dyreliv i sandbunden. Det liv går tabt, når man etablerer stenrev ovenpå det.  

Biologen mener ikke, at der er nogen grund til at lave stenrev steder, hvor der ikke har været et, når man kan bevise, at det har været andre steder: 

“Når der er masser af lokaliteter, hvor man kan genoprette stenrevene, er der ingen grund til at lægge sten, hvor der aldrig har været stenrev.” 

Historiker graver dybt i arkiverne 

Udfordringen med at finde de historiske beviser på tidligere stenrev, er noget historiker ved Aarhus Søfartsmuseum, Hans Schmidt-Nielsen, arbejder med: 

“Jeg har ikke kunne finde nogen beviser, at der har været stenrev ud for Aarhus Ø,” siger Hans Schmidt-Nielsen. 

I dag kan det være svært at finde dokumentation for, hvor der gennem tiden er blevet stenfisket. Ifølge Hans Schmidt-Nielsen, skyldes udfordringen, at det ikke har været lovpligtigt for stenfiskerne at dokumentere deres arbejde: 

“Der er ikke nogen kilder, fordi der ikke har været nogen grund til at have kilder.” 

Derfor har man siden revideringen af EU’s havstrategirammedirektiv, indimellem været nødt til at være kreativ i søgningen på bevismateriale.  

“Vi kan egentlig kun bevise det ved hjælp af indirekte bevismateriale,” forklarer søfartshistoriker Hans Smidt-Nielsen. 

Han peger på told-arkiver, juridiske arkiver og dagspressen, som særligt nyttige kilder i jagten på belæg for genetablering af stenrev. 

En uundværlig kilde 

Hans Valentin Christensen er eksemplet på, hvor lidt bevismateriale der i dag er tilbage. 

På sit hjemmekontor i Faaborg står Hans Valentin Christensen blandt avisudklip, billeder og notesbøger fra årene som stenfisker.  

I Hans Valentin Christensens logbøger har han noteret, hvordan han har stenfisket 185.763 tons sten fra 1964 til 1999. Foto: Tobias Nis Johannesen.  

“Dengang jeg blev skipper, forlangt rederen, jeg arbejdede for, at jeg skrev alle de mest nødvendige ting ned,“ forklarer Hans Valentin Christensen. 

Hans Valentin Christensen har alle sin logbøger, avisudklip og billeder i en kasse i sit skur. Foto: Tobias Nis Johannesen

Sådan startede vanen, da han blev skipper 1963, og den holdt han ved, indtil han stoppede med at stenfiske i september 1999. Det har gjort ham til en helt central kilde i kortlægningen af revene. 

I dag er det sådan, at Hans Valentin Christensen står for størstedelen af de områder, hvor man i dag ved, at der er blevet stenfisket. Det er illustreret på kortet herunder, hvor langt størstedelen af de røde markeringer stammer fra Hans Valentin Christensen notesbøger. 

Kortet indgår i Nationalt center for Marin Naturgenopretnings rapport om forhold af betydning for naturgenopretning af stenrev. 

Danmarks Naturfredningsforening ændrer ambition 

Danmarks Naturfredningsforening var med til at etablere revet i sin tid. I dag ser de positive formidlingsperspektiver i stenrevet for enden af Aarhus Ø.  

“Revet har et formidlingspotentiale, som ville være et vanskeligt at realisere, hvis det lå ude i midten af Aarhus Bugt,” forklarer Sebastian Jonshøj, vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening og formand for den lokale afdeling i Aarhus.  

Sebastian Jonshøj påpeger også, at man hos Danmarks Naturfredningsforening formentlig havde placeret stenrevet et andet sted i dag: 

“Fremadrettet vil man opleve, at vi vil gå ind i stenrevsprojekter med ambitionen om at etablere dem, hvor de giver biologisk bedst mening.” 

Hermed lægger Danmarks Naturfredningsforening sig op ad forsker Karsten Dahls perspektiv. 

Biologiprofessoren giver ikke meget for rekreative formål 

Seniorrådgiver hos Institut for Ecoscience på Aarhus universitet, Karsten Dahl, er ikke begejstret for stenrevet ved Aarhus Ø.  

“Jeg bryder mig ikke om, at man forandrer alting til menneskes klare fornøjelse, fordi man gerne vil stå og kigge ned på et rev eller fange en torsk,” siger Karsten Dahl.   

Han peger på, at hvis man har mulighed for det, skal man bevare det, der er, og genopbygge det, man har ødelagt fremfor at lave kunstige habitater.  

Havde du hellere set, at man havde ladet bunden ved revet være, fremfor at etablere stenrevet? 

“Ja. Jeg synes, man skal være tro mod naturen, som den er skabt i istiden.”